Det danske havmiljø kvæles langsomt

Hvert år er der iltsvind i det danske havmiljø, og i 2023 har man oplevet det værste af slagsen i 20 år. Flere forskere peger på én hovedaktør, der er skyld i størstedelen af forringelsen af havbunden. 

Skrevet af Lukas Palm Eriksen og Viktor Houman

Det danske havmiljø har i 2023 oplevet det værste iltsvind siden 2002. 

Det viser et notat udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), der udkom i slutningen af september 2023. 

Men hvorfor opstår det her iltsvind, og kan man skyde skylden på en aktør, eller er det en helt naturlig konsekvens af det skiftende miljø i Danmark, som man ikke kan gøre noget ved? 

Den store synder

Forskere er ikke i tvivl om, at klimaforandringer forstærker iltsvindet i det danske havmiljø, men det er ikke den primære årsag. I stedet peger seniorrådgiver ved DCE på Aarhus Universitet Jens Würgler på, at det er næringsstoffer, der bliver udledt fra landjorden til vandet, der danner alger. Alger, som senere hen forsager iltsvind, når de går til bunds og dør ud.  

“Den største kilde til iltsvind er tabet fra den meget intense og udbredte landbrugsproduktion, vi har i Danmark,” fortæller Jens Würgler. 

Flere eksperter estimerer, at op mod 70 procent af næringsstofferne kommer fra landbruget, og ifølge Jens Würgler er det ikke et nyere problem. Faktisk har man kendt til udledningen af næringsstofferne, som forsager iltsvind, i 40 år.  

“Det er beskrevet allerede fra starten af 80’erne, hvor man havde udbredt fiskedød i forbindelse med iltsvind. Allerede dengang kiggede man på landbruget, og i 90’erne begyndte der at komme reduceringer i de udledte næringsstoffer derfra,” siger Jens Würgler.  

I årene efter sker der en reduktion i udledningen af næringsstoffer fra landbruget, og man begynder at se positive effekter i havet. Men så er den gal igen i 2002. Her bliver der målt, hvad der til den dag i dag er det største iltsvind nogensinde i Danmark – mens 2023 får en klar andenplads.  

Indtil 2008 er der flere arealer, som dansk landbrug ikke må benytte, da jorden ikke kan tilbageholde næringsstofferne fra for eksempel gødning. Men de arealer bliver givet tilbage til landbruget. Det fortæller professor i marinbiologi ved Aarhus Universitet Peter Grønkjær, som heller ikke er i tvivl om, at den største trussel mod velstanden i de indre danske farvandes havmiljø er iltsvind. Han mener, at man igen bør kigge på, om man skal tage lavbundsjorder, som ikke er så produktive, og som leder til stor udvaskning fra landbruget – lige som man har gjort førhen.  

“Nøglen til at forbedre det danske havmiljø er at få nedsat udledningen af næringsstoffer. Og den måde, man kan gøre det på, er ved at sige, at der er noget jord, vi ikke kan dyrke,” siger Peter Grønkjær og opfordrer til handling fra myndighederne: 

“Alle de metoder til, hvordan man skal reducere udledningen, de er på plads. Vi ved, hvor problemet er, og vi ved, at havet ikke kan tåle det. I Danmark er vi fuldstændig klar over, hvordan vi skal løse problemet, vi gør det bare ikke. Det er ligesom at stå med verdens bedste hammer og ikke få lov til at slå et søm i.” 

Uenighed om årsag

I 2010 blev foreningen Bæredygtigt Landbrug stiftet. Organisationen har til formål at sikre, at landmændene har nogle ordentlige rammevilkår og dyrker markerne på en bæredygtig måde. Formand Peter Kiær fortæller, at udledningen af næringsstofferne bestemt er på dagsordenen i Bæredygtigt Landbrug, men han er ikke enig i de tal, som eksperterne estimerer. 

“De sidste 20 år har man sagt, at de 70 procent kommer fra landbruget. Men nu kan vi se i flere rapporter, at op mod 80 procent af de udledninger, der er, ikke er registreret fra kommunerne. Vi er med på, at der er udledning fra landbruget, men vi er ikke enige i fordelingen i de udledte næringsstoffer,” siger Peter Kiær. 

Til trods for at Peter Kiær er uenig i tallene, ser han stadig nogle løsninger, der kan reducere udledningen af næringsstoffer fra landbruget. Han mener, at man kan omdanne nogle af de kystnære landbrugsarealer til naturområder i stedet, så der ikke bliver udvasket næringsstoffer i lige så høj grad.  

I Landbrug & Fødevarer er man enig i de officielle tal for udledningen af kvælstof til havet. Det fortæller chefkonsulent Marie Østergaard, der beskæftiger sig med vand og natur i organisationen. Hun fortæller, at landbruget allerede har halveret udledningen af kvælstof til havet siden 90’erne, men fortsat arbejder for at få den endnu længere ned. Klimaforandringer spiller imidlertid også en rolle, når man ser på det voldsomme iltsvind, der opstod i 2023.  

“Vi har fået mere iltsvind i år, fordi der er kommet en ny spiller på banen; klimaforandringer. Varmere vand kan indeholde mindre ilt, og vandtemperaturen har været varmere hele 2023. Vækstsæsonen for alger forlænges, så effekten af de næringsstoffer, der kommer ud i havet, bliver simpelthen større, og en meget vindstille september måned forstærkede kun iltsvindet. Så den samme næringsstof-udledning får en mere negativ miljøpåvirkning end tidligere,” fortæller Marie Østergaard. 

Forening tager sin tørn 

Flere organisationer og foreninger i Danmark forsøger at dokumentere og forbedre det danske undervandsmiljø. En af dem er dykkerklubben BioDyk i Egå. 

BioDyk er en dykkerklub, der har biodiversitet og miljøaspekter i fokus, og klubben har jævnligt ture, hvor de blandt andet dykker ned på havbunden og planter ålegræs. 

Næstformanden i BioDyk, Michael Mielec, har i mange år undersøgt og dokumenteret undervandsmiljøet i Aarhus Bugt, og når han dykker, er synet, der møder ham, helt livløst og goldt. 

“Der er intet liv i Aarhus Bugt længere. Uanset hvor vi dykker, møder vi dødt beplantning og liglagen,” beretter Michael Mielec. 

Selvom dykkerklubben laver aktiviteter, der forsøger at forbedre havmiljøet, mener Michael at udfordringen bør løses på et højt politisk plan. Michael mener, at politikerne burde have effektueret på udfordringen meget tidligere, for i følge ham er havmiljøet i så dårlig tilstand, at det bliver svært at rette op på det døde undervandsliv.  

“Kommunerne gør ikke noget, og når de begynder, er det allerede for sent. Det er som om, at man skal slukke en skovbrand for at redde træerne, men træerne er allerede væk,” fortæller Michael Mielec. 

Havsamarbejde på tværs af regionen 

I Østjylland har man oprettet i havsamarbejde, som omfatter syv kommuner fra Norddjurs og ned til Hedensted. Det har til formål at styrke den værdiskabelse, det er at have et godt havmiljø. Torben Ankjærø er havmiljøkoordinator i Havsamarbejdet i Østjylland, og han er overbevist om, at det ikke er for sent at redde havmiljøet i de indre danske farvande.  

I det østjyske havsamarbejde har man nemlig udkastet til en plan, der skal forsøge at komme udledningen af næringsstoffer fra landbruget til livs. 

“Vi har ikke lagt en helt konkret plan endnu, men vi har indledt en dialog med regionale landbrugsorganisationer for at finde ud af, om vi kan lave en samlet pakke, der kan være mere effektiv end det, man har gjort hidtil,” fortæller Torben Ankjærø. 

Torben Ankjærø påpeger, at det sagtens kan være en ide for kommunerne at opkøbe jord fra landmændene, som har svært ved at holde på næringsstofferne – især i de kystnære landbrugsarealer. Disse jorde kan med fordel omdannes til natur, mener han. Ifølge Torben Ankjærø er der ingen tvivl om, at det vil hjælpe gevaldigt at tage det jord fra landmændene, men det er dog noget, der vil efterlade markante ar i kommunernes pengekasser. Han peger derfor på, at det skal løses på et nationalt plan.   

“Man kan teoretisk set godt bruge kommunale midler på at opkøbe jord og omdanne det til natur, men det er relativt store summer, som belaster kommunekasserne i høj grad. I de her år er vi ofte presset på kerneopgaverne, så det vil være en kæmpe opgave at løfte for kommunerne. Det er oplagt, at det er nogle statslige og EU-finansierede tilskudsordninger, man bruger i stedet,” siger Torben Ankjærø.