Morten har dokumenteret havmiljøet i 45 år: “Intet kan leve i de her forhold”

Morten Rasmussen fra Aabyhøj dykker ofte i Lillebælt og Aarhus bugt, hvor han med sit undervandskamera fotograferer dyrelivet og havmiljøet (foto: Viktor Houman).

Siden 1978 har Morten Rasmussen fotograferet havmiljøet i de danske farvande, og aldrig har han set havmiljøet i så dårlig tilstand. Da Morten var i sine 20’ere, nød han at fotografere diverse fladfisk og andet liv under havets overflade, men i dag, knap 50 år senere, ser han ikke andet end slam og råddent ålegræs. I videoen og på billederne nedenfor kan du blive klogere på Mortens erfaringer om det danske havmiljøs udvikling.

Video

Galleri

Morten Rasmussen er uddannet reklamefotograf, men hans store passion er undervandsfotografering. Han har dykket og fotograferet undervandsmiljøet i 45 år (foto: Viktor Houman).
Ifølge professor i marinbiologi på Aarhus Universitet Peter Grønkjær er liglagen et sygdomstegn for havbunden, og det bliver dannet ved iltsvind (foto: Morten Rasmussen).
Med sit kamera kan Morten fotografere havbunden med en vidvinkel, der gør, at hans billeder nemmere kan tages på trods af dårlig sigtbarhed (foto: Viktor Houman).
Da Morten Rasmussen var yngre, fotograferede han ofte fisk i Aarhus bugt. Nu fotograferer han havmiljøets tilstand af nød, da der ikke er meget liv længere (foto: Morten Rasmussen).